Angelo Birbet. Søde bobler

129,00 DKK

Vejl. udsalgspris 129,00 DKK

stk.

I Piemonteregionen nordøst for Alba, i området
omkring byen Monteu Roero, har familien Negro
siden 1670 været involveret i vinfremstilling. Den
nuværende ejer Giovanni Negro råder over 45 hektar
jord, hvoraf 41 er lagt ud som vinmarker.
Hovedparten af produktionen ca. 50% er koncentreret
om den lokale hvidvin Arneis på druen af samme
navn. Nebbiolo udgør ca. 25% mens resten fordeler
sig på Barbera, Brachetto, Favorita og Bonarda.
Forankret i traditioner men med brug af moderne
teknologi formår Negro, at producere vine der alle er
velstrukturerede og komplekse, med den krydrede
aroma der er så typisk for området.
Området hvori Angelo Negro er beliggende kaldes for
Roero. Dette område ligger vest for Tanarofloden, og
altså på den anden side af området Langhe,
hvorunder Barolo og Barbaresco er hjemmehørende. I
modsætning til Langhe, har Roero en mere let og
sandet jord. Det giver i reglen lettere og mere
umiddelbare vine, med fine og delikate frugtaromaer.
Det gælder også for denne vin. Brachettodruen, som
vinen er lavet på, hører til de aromatiske druesorter.
Når vinstokke er plantet i sandede jorde vil man
naturligt få flere florale nuancer frem. Det gælder
også i Birbèt, hvor det vælter op med nuancer af
hindbær, jordbær og rosenblade. Det dufter
simplethen helt fantastisk om minder om en varm
sommerdag i en frugtlund. De fine små bobler i vinen
hænger flot ved og giver en levende fornemmelse i
munden når man drikker den. Og man kan drikke
rigelige mængder af denne vin, for alkoholprocenten
er kun på 5% abv. På mange måder minder denne
vintype meget om Moscato d´Asti fra samme region,
og kan med fornøjelse bruges i samme situationer. På
terrassen, til studenterfesten, konfirmationen eller
bare til sommerens frugter og et glas i utide.