Garofoli rose

Stykpris v/ 1 stk. 99,00 DKK

Stykpris v/ 6 stk. 85,00 DKK

Vejl. udsalgspris 99,00 DKK

stk.

Garofoli har hjemme i regionen Marche i midt-Italien, som har kyststrækning ud mod Adriaterhavet. Det er et familiedrevet vinbrug, der kan føre historien tilbage til 1871, hvor Antonio Garofoli producerede og solgte lokal vin. Hans søn Gioacchino udviklede virksomheden og grundlagde officielt Garofoli i 1901. Nu drives den af 7 familiemedlemmer, med forskellige ansvarsområder og der produceres ca. 2 mio flasker årligt. Druerne kommer fra egne marker, suppleret af indkøb fra faste underleverandører. Med sin historiske kvalitets- og traditionsorientering er Garofoli blevet et af de mest betydningsfulde større vinhuse i Marche. Selve produktionen er koncentreret om nogle af regionens klassiske vintyper: Verdicchio dei Castelli di Jesi; Rosso Cònero og Rosso Piceno. Det indicerer også, at den grønne Verdicchio og den blå Montepulciano er de to vigtigste sorter for vinbruget. Produktporteføljen er stor og fordelt på flere linier: Ud over gode og sikre basisvine og varianter af ovennævnte, hjemtager vi også en attraktiv og prisrimelig Spumante, samt en række enkeltmarksvine, der jævnligt og næsten skiftevis modtager udmærkelser fra den italienske fagpresse: Macrina, Podium og Serra Fiorese er karakterfulde markvine af typen Verdicchio dei Castelli di Jesi, mens Piancarda og Agontano er enkeltmarksvine af typen Rosso Cònero og sidstnævnte er en Riserva fra marken Paterno, der ligger midt inde i naturreservatet Monte Cònero. Alle disse vine er desuden monovarietale, dvs fremstillet af en enkelt druesort. Som et kuriosum kan det endvidere nævnes, at vi har arbejdet sammen med den sympatiske Garofoli-familie lige siden Adriat Vinimports grundlæggelse i 1979, hvilket gør det til vort ældste agentur. Kòmaros er en karakterfuld rosato, fremstillet på ren Montepulciano, der giver vinen en typisk frugtighed med kirsebær-noter og speziatura. Det er en attraktiv, sommerlig og læskende róse med balance og struktur. Montepulciano giver klassiske og efterspurgte rosévine i midt-Italien, hvor de særlig kendes fra Abruzzo og Marche og druen har historisk vist sig velegnet fordi den kan give en rosato med smag og et tillokkende særpræg. Kòmaros er oplagt til forårets og sommerens behov og er særdeles gastronomisk velegnet og alsidig, men den er også drikkeværdig i sin egen ret.